Om os
Vi udvikler og producerer hydrauliske automatpresenninger,
der lukker med et tryk på en knap. Og vi mener virkelig UDVIKLER.
Vi forbedrer og udvikler konstant vores presenninger, så de
gør livet lettere og mere sikkert for jeres chauffører
mindsker sygefravær og giver jer en bedre bundlinje
følger alle EU-regler
lever op til vores høje kvalitetskrav
får jeres biler til at køre længere på literen og sparer CO2.
Vi er en familieejet virksomhed, der bøjer os bagover for vores kunder. Hjernen bag Ecotop er Jakob Usen Jensen – lige dele opfinder og dygtig karosserismed. De bedste løsninger og ideer har vi patent på. Det er nemlig dem, der gør en Ecotop smartere end de andre automatiske presenninger.
Derfor hedder vi Ecotop
En Ecotop automatpresenning er eco-friendly (bedre for miljøet) og eco-nomical (bedre for bundlinjen). Vores test i bl.a. vindtunnel viser, at en enkelt trailer med en Ecotop kan spare miljøet for 10-15 tons CO2 om året.
9 nedslag i Ecotops historie
2024: Flytning og nyt fokus
Vi er flyttet til Hornslet, hvor vi udvider forretningen og fokuserer endnu mere udvikling. Montage lægger vi ud til forhandlere.
2023: Løft et helt rulletag – kun med en skruemaskine
Jakobs seneste opfindelse gør det muligt at åbne og lukke rulletaget, selvom man er langt fra en lastbil eller strømforsyning. Nu kræver det kun en batteridrevet skruemaskine.
2019: Første automatpresenning til fransk bagsmæk
Som de eneste i Danmark producerer vi nu rulletag til vogne med fransk bagsmæk – presenningen løftes helt fri fra bagenden.
2014: Nedtur
Lovgivningen dikterede nye længde- og bredderegler, så vi måtte lave alle presenningerne om, så de kun rager 5 cm ud over siden af ladet, når de er lukkede.
2013: Nyt patent
Patent på løftesystem til tiptrailere. Systemet løfter presenningen fri fra bagenden, så I får lige så stor åbning som uden presenning.
2012: Fik 1 mio. kr. fra Trafikstyrelsen
1 mio. kr. til forsøg med såkaldte energieffektive transportløsninger. Vi brugte pengene til udvikling og til at teste hvor meget brændstof og CO2, I sparer ved at køre med en Ecotop.
2011: Første patent
Patent på ”Opstrammeren” – den elastik, der strammer presenningen op, når læsset synker sammen under kørsel.
1999: Første Ecotop klar til kørsel
Vores første Ecotop presenning rullede over en forvogn. Der var en kunde, der ville have en automatpresenning, og så måtte vi jo opfinde en til ham.
1996: Det bliver i familien
Jakob købte virksomheden af sin onkel.